Jun
29
2024

Funder - Viborg

Ruteprofil
Kuperet
Afstand
50 km

OPLEVELSER & NATUR FOR ALLE 50 KM

På landevejsruten på 50 kilometer fra Funder til Viborg er der plads til alle! Så tag din familie, venner eller kolleger i hånden og få jer en fælles cykeloplevelse på Hærvejen.

Ruten er spækket med storslået natur og masser af spændende indtryk for hvert pedaltråd, du kommer nærmere Viborg. Du vil også blive udfordret på en af Hærvejens hårdeste bakker.

I løbet af turen får du den helt særlige oplevelse at komme til et af vores nærmest ikoniske depoter, der ifølge vores deltagere er Danmarks bedste, inden den unikke afslutning på rød løber gennem Viborg bymidte venter på dig til sidst.

Samtidig får du mulighed for at føle dig næsten som en Tour de France-rytter med indlagte bjerg- og pointspurter og Tour-stemning i målbyen Viborg.

Fra Funder er der plads til både de motionister, der ønsker at køre stærkt, og de motionister, der ønsker at tage den lidt mere med ro og nyde naturen, fællesskabet og det forhåbentlig smukke vejr.

Start: Funder Hallen, Skolevej 3, 8600 Silkeborg

Ruteprofil og highlights

Rute-highlights

0 km: Starten i Funder

Sæt i gang! Du skal afsted på 50 km-ruten på den historiske Hærvej. Nyd et rundstykke og en kop kaffe i startområdet, inden du tager hul på en fantastisk cykeloplevelse.

22 km: Depot Vattrupgaard

Yes! Du er snart halvvejs, og nu venter et af Hærvejsløbets ikoniske depoter på dig. Dollerup Bakker venter forude, så husk at nyde godt af det lækre depot ved Vattrupgård inden det sidste stykke mod målet.

35 km: 1. bakkespurt - Alpe d'Dollerup

Sidste alvorlige udfordring er ved Dollerup Bakker syd for Viborg. Selvom du måske er lidt træt i benene, går det op ad over 1300 meter med 3,8 % i snit. Landskabet er dramatisk - skabt af ismasserne og smeltevandet under den sidste istid.

50 km: Mål i Viborg

Tillykke - du har klaret udfordringen! Sug stemningen til dig, når du kører på rød løber gennem Viborg midtby, inden du ankommer til Paradepladsen og målområdet til en kæmpe fejring.

50 km: Fest på Paradepladsen

Så er det tid til at klikke ud af pedalerne og fejre din præstation. Du kan sammen med dine holdkammerater nyde et måltid mad og en sodavand eller fadøl. Der er fest og farver overalt i Viborg, som fejrer Snapsting.