OM OS DGI

Hvem står bag

DGI og DGI Hærvejsløbet står bag L'Etape Denmark by Tour de France i samarbejde med 22 lokale foreninger. Formålet er at skabe en oplevelse for cykelmotionister bredt set.

L'Etape Denmark by Tour de France er en del af DGI Hærvejsløbet, som er Danmarks største motionscykelløb med omkring 5.000 deltagere, og som har eksisteret i mere end 10 år.

Der er knap 800 frivillige fra forskellige foreninger langs Hærvejen involveret i L'Etape Denmark og DGI Hærvejsløbet. De står for starter, depoter, vejvisning, og en masse andet undervejs og i målområdet. For deres arbejde før, under og efter DGI Hærvejsløbet, modtager foreningerne honorar for deres indsats.

Hvert år går der cirka 1 million kroner ud til de frivillige foreninger til at understøtte foreningernes arbejde for at fremme motionsdeltagelsen i Danmark.

Følgende foreninger er en del af L'Etape Denmark by Tour de France:

  • Alheden IF
  • Ammitsbøl SGI
  • Bryrup IF
  • Cykelmotion Viborg
  • Engesvang Boldklub Motion
  • Fjordklyngen og Fjordklyngens Cykelklub
  • Funder GF
  • Hald Ege - Ravnstup KFUM
  • Hobro Cykleklub
  • Løgstrup IF
  • OK Gorm, Jelling fS
  • Præriefestens Venner
  • Ravnsbjerg IF
  • Rold Skov MTB
  • Rødding U & IF
  • Rødekro Cycle Club
  • Trivelos Flensborg
  • Vejen Cykel Motion
  • Vejgaard Cykelmotion
  • Vojens Løbeklub
  • Øster Nykirke IF

Historien

DGI Hærvejsløbet udspringer fra idéen om at forvandle den historiske Hærvej til Danmarks største motionsarena.

Hærvejen ligger på Jyllands højderyg og tjente i århundreder som en vigtig rute for både hære, kvægdrivere, handelsmænd og pilgrimme.

Da trafikken fra slutningen af 1800-tallet gradvist overgik til toge og siden biler, mistede Hærvejen sin betydning som færdselsåre gennem Jylland og forbindelsesled mellem Danmark og det øvrige Europa.

Hærvejen har de senere årtier vundet stadig større opmærksomhed som rekreativ rute for vandrere og cyklister.

Hærvejens kendetegn er betinget af den sidste istid, hvor det nuværende landskab blev dannet, efterhånden som isen smeltede. Det skabte Jyllands højderyg og dermed vandskellet, hvor vandløbene løber enten øst mod Kattegat eller vest mod Vesterhavet.

Som resultat er naturen op gennem Jylland yderst varieret og stadigt mere kuperet, som Hærvejen nærmer sig Viborg.

DGI Hærvejsløbet er med til at udvikle denne naturskønne strækning til en arena for fysisk udfoldelse for motionister fra nær og fjern.

En meget direkte inspiration henter DGI Hærvejsløbet fra vores naboer i det midterste Sverige, som med Vasaloppet har skabt en imponerende motionsarena med klangbund i fortællingen om Kong Gustav Vasas flugt på ski fra den danske Kong Christian den 2.

Hærvejsarenaen er en rejse i landskabet, som byder på talrige perler af oplevelser undervejs, særligt kendetegnet ved effekten af sidste istid, som har skabt vandskellet på den jyske højderyg.

SPØRGSMÅL? KONTAKT OS

Tak for din besked!