Go back
Stories

Daan Switters kvalificerede sig til L'Etape du Tour gennem L'Etape Denmark

Vinderen af L'Etape Denmark er klar til at mærke Tour de France-magien til hovedeventet i Frankrig

Top-3 til Hærvejsløbet - L'Etape Denmark bliver automatisk en del af Championship-programmet og kvalificerer sig til hovedeventet L'Etape du Tour. Daan Switters er nu klar til sin hidtil største udfordring.

I 2023 var Daan Switters fra Holland den første rytter fra 300 km-ruten til at krydse målstregen i Viborg i en imponerende tid på 8:35 timer.

Sejren bragte ikke kun stor glæde, en tur på podiet og en officiel gul trøje fra Tour de France. Den betød også, at Daan blev en del af L'Etape Championship-programmet og kvalificerede sig til L'Etape du Tour 2024.

Championship-programmet kvalificerer automatisk top-3 (mænd og kvinder) fra 300 km-ruten til L'Etape du Tour i Frankrig. De kvalificerede ryttere får gratis startnumre, adgang til en unik L'Etape Championship-gave i startområdet og får lov at starte i første startgruppe med de hurtigste ryttere.

Vi talte med Daan Switters for at høre mere om hans oplevelse i Danmark, og hvordan han ser frem til L'Etape du Tour i Frankrig.

Hvad var dit kendskab til L'Etape-serien, før du deltog i Danmark?

L'Etape Denmark og L'Etape-konceptet var helt nyt for mig. Det gav god mening at besøge Danmark for at opleve stemningen fra Tour de France-starten i 2022. Jeg husker stadig den ret følelsesladede holdpræsentation i Tivoli. Det virkede til, at danskerne elskede cykelsporten! Det fangede også min opmærksomhed, da rytterne rullede over den røde løber og blev budt velkommen af vikinger, så jeg var nysgerrig på at opleve det selv til L'Etape Denmark sammen med min ven Jasper.

Hvordan ser du tilbage på L'Etape Denmark?

L'Etape Denmark var mit sportslige højdepunkt i 2023. Jasper spurgte, om jeg ville med på turen, og vi havde en fest! Det var perfekt organiseret, en rigtig god rute med Tour de France-elementer, gode depoter og en varm velkomst i målområdet. Sejren var en total overraskelse. Jeg vil gerne opleve det igen!

Fakta: L'Etape du Tour

L'Etape du Tour er det oprindelige L'Etape-event, som kører på de samme ruter og under de samme forhold som de professionelle i Tour de France. Den første udgave blev afholdt i 1993. Med erfaringen fra 31 udgaver og 16.000 tilmeldte er L'Etape du Tour i dag Europas største cykelevent.

Hvorfor besluttede du dig for at tilmelde dig L'Etape du Tour?

L'Etape du Tour i Frankrig er meget højt på min ønskeliste, og som resultat af min sejr i Danmark kvalificerede jeg mig gennem Championship-programmet. Hvor fedt er det lige! Jeg vil virkelig gerne prøve at køre en fuld etape af det vaskeægte Tour de France. Etapen er en seriøs udfordring, og jeg kan rigtig godt lide den.

Hvordan ser du frem til L'Etape du Tour?

På grund af ruten med 4.600 højdemeter bliver det en meget hård dag med omkring seks timer i sadlen. Heldigvis får jeg en ny cykel, som er bedre egnet til at klatre. Fra januar og frem har jeg trænet mere (omkring 15-20 timer ugentligt), og jeg vil endda prøve at tilpasse min kost. Jeg sigter efter at ramme min bedste form på cyklen på løbsdagen.

Hvem kan sige, at de har kørt en Tour de France-etape som ikke-professionel rytter? Jeg synes, det er fedt, at alle får chancen for at mærke Tour de France-magien.

Hvad tiltrækker dig ved L'Etape-konceptet?

Hvem kan sige, at de har kørt en Tour de France-etape som ikke-professionel rytter? Jeg synes, det er fedt, at alle får chancen for at mærke Tour de France-magien. To uger efter L'Etape du Tour vil Tour de France køre denne brutale etape, og rytterne vil have den samme udfordring som mig; at skulle give deres ypperste. Denne etape vil afgøre, hvem der stadig er med i kampen om at vinde Tour de France 2024. Når jeg har kørt samme rute, forventer jeg at opleve løbet på en anden måde, når jeg ser etapen. Jeg glæder mig til det.

Vi ønsker Daan og alle 16.000 deltagere til L'Etape du Tour held og lykke!

Husk, at Hærvejsløbet - L'Etape Denmark er din chance for at komme med til L'Etape du Tour. Enten kvalificeret direkte som en del af Championship-programmet eller gennem forhåndsadgang til tilmeldingen som en del af Reward-programmet for alle deltagere på de tre længste ruter. Læs mere >